De faste udgifter

De faste udgifter er de udgifter der vender tilbage med usvigelig sikkerhed hver måned, hver kvartal, halv- eller helårligt. Der er to slags faste udgifter: Dem du kan gøre noget ved og dem, du ikke kan gøre noget ved.

 

Huslejen er for de fleste en stor post i budgettet og den er svær at gøre noget ved. Man kan flytte – hvis altså man kan finde noget billigere. Jeg regner huslejen for en af de helt faste udgifter, som vi som udgangspunkt ikke kan gøre noget ved. Licens til DR er også en helt fast udgift. Lev med det.

 

Det kan ikke svare sig at græde snot over de udgifter, der er mejslet i granit. Betal og smil .. og vend opmærksomheden mod de udgifter, du kan gøre noget ved.

Telefon og internet

Tjek markedet hyppigt. Der er hele tiden nye tilbud. Lad være med at købe en datapakke, du ikke bruger. Abonnementet skal passe til dit behov.

Forsikringer

Hvert eller hvert andet år skal du kigge dine forsikringer igennem og få nye tilbud. Brug for eksempel www.findforsikring.dk. Her indtaster du nogle oplysninger og så bliver du ringet op af tre forskellige forsikringsselskaber som giver dig tilbud. Herefter kan du så vælge det tilbud, der passer dig bedst .. eller beholde de forsikringer, du havde i forvejen. Pas på du ikke forsikrer dig mere end du har brug for.

Abonnementer

Er der noget der stadig holder avis eller abonnerer på papirtidsskrifter? Det er ofte langt billigere at læse aviser og blade i elektronisk form. Og hvis du aldrig får læst Illustreret videnskab, så opsig dog abonnementet.

Kontingenter

Medlemskab i foreninger er sjældent gratis. Hvis der er medlemskaber, du ikke bruger eller ikke har glæde af, så opsig dem. Har du ikke været til fodbold i et halvt år, så er det måske fordi lysten ikke er der mere og dine penge kan bruges bedre på noget andet. Det er lidt sværere med interesseorganisationer som f. eks Amnesty international og Greenpeace. Er det pengene værd for dig at være medlem? Er der andre måder at gøre en forskel i verden på? Ved frivilligt arbejde måske? Har du brug for at købe aflad? Har du brug for en fagforening eller stoler du på din arbejdsgiver (dumt)? Eller vil du hellere betale en advokat hvis der går ged i den på jobbet?

Afdrag på lån

Uha. Du er ude på et skråplan. Hvis du betaler af på et lån, der trækker renter, så skal du gøre det til din højeste prioritet at betale lånet ud så hurtigt som muligt. Hvis du har meget gæld, så prøv om du kan samle lånene og konvertere dem til et forbrugslån i en bank. Og se så at komme i gang med at betale af. Jo hurtigere, jo bedre.

Din økonomiske infrastruktur

Du har brug for 3 konti: Lønkonto, budgetkonto og opsparing.

Lønkonto

Her går dine indtægter ind:

  • Løn
  • Offentlige ydelser
  • Mobile pay
  • Enhver anden indtægt, du kan komme i tanker om

Det, at al indtægt havner samme sted, gør det let at få et overblik over hvor mange penge, du har til rådighed.

Budgetkonto

budget

Du udregner hvor meget du skal bruge i gennemsnit per måned til faste udgifter. Det beløb overfører du hver måned fra din lønkonto til din budgetkonto. Fra din budgetkonto betaler du alle dine faste udgifter.
Betalingsservice er din ven; det er både let og billigt og du glemmer aldrig en regning.

Men jeg synes at det er så besværligt at flytte penge over på en anden konto for noget så kedeligt som at betale regninger. Hvis jeg nu ikke flytter penge til de faste udgifter over til budgetkontoen, så behøver jeg jo heller ikke regne mit budget ud.

Nej netop! jeg kjan afsløre at hverken økonomiske eller andre problemer bliver mindre af at blive ignoreret. Det fede ved budgetkontoen og den månedlige overførsel er netop at du bliver tvunget til at lave et budget, du bliver tvunget til at konfrontere de brutale fakta. Og det giver dig mulighed for at træffe kloge valg  (som f. eks. at betale dine regninger til tiden) på et tidspunkt hvor du ikke står i en butik og kigger på en espressomaskine med mælkeskummer og jeg skal komme efter dig.

 

Opsparing

Her havner dit økonomiske overskud. Hver måned overfører du automatisk et fast beløb til denne konto fra budgetkontoen (for du har naturligvis budgetteret med opsparing, ikk?). Hvis du har ekstraordinære indtægter (penge tilbage i skat, honorarer, pengegaver etc) så sætter du dem ind på denne konto.sparegris

Men hvorfor kan jeg ikke bare lade overskuddet stå på lønkontoen? Så er det der jo, hvis jeg får brug for det?

Derfor, smarte! Hvis du lader overskuddet stå på den konto, du normalt forbruger fra, så vil du – hvis du er som de fleste – være tilbøjelig til at tænke: “Hmmm .. jeg er godt nok i gang med at bruge af opsparingen  .. men den står jo stadig på min forbrugskonto, så nu skal der forbruges. Jeg trænger faktisk osse til en ny playstation/mikrobølgeovn/cykel/mobiltelefon.

Privatøkonomiske grundregler

§1: Du må aldrig bruge penge, du ikke har

  1. Du skal faktisk bruge mindre, end du tjener (se §§ 7 og 8)
  • Hvis du bruger flere penge, end du tjener, så vil du hurtigt komme til at oparbejde et underskud. Det underskud skal så dækkes med lånte penge som  f. eks. kassekredit eller credit cards eller rockerlån.

creditcards
§2: Undtagelser fra §1 er:

  1. SU lån
  2. Lån til hus og bil (se §3)
  3. Rentefri lån fra venligtsindede privatpersoner, som du har reel mulighed for at betale tilbage indenfor den aftalte tid.
  • Gæld er noget snot. Men nogen gange er det nødvendigt i den store sammenhæng. Bare vær bevidst om det.

 

§3: Lad være med at købe ting, du ikke har brug for

  1. Lad være med at købe bras! – ingen har brug for dårlige ting.
  2. Undgå impulskøb.
  3. Fast food og take away må aldrig være en fast del af din madplan.
  • Denne paragraf handler om at opbygge gode forbrugsvaner og slippe af med de dårlige. Så minimerer du også behovet for at låne. Vær opmærksom på forskellen mellem oplevet behov og reelt behov. Slå hjernen til; træn bevidstheden om hvad du bruger penge på.

 

§4: Undtagelser fra §3 er:

  • Lystbetonet forbrug (byture, rejser osv) kan være ok hvis §1 (og §2) er overholdt. Den, der har styr på sin økonomi, har også styr på at have råd til fornøjelser.

 

§5: Du skal have et overblik over dine indtægter og udgifter per måned.

  • Det er det, der kaldes et “Budget”. Dit kompas og landkort. Uden et budget navigerer du i blinde i dit eget økonomiske landskab. Når man navigerer i blinde, farer man vild.

 

§6: Du skal til enhver tid vide hvor mange penge, du har til resten af måneden.

  • Derfor har du netbank på mobilen eller du fører manuelt regnskab over alt hvad du bruger. Hvis du ved, at der er lavvande i kassen, er du mindre tilbøjelig til at overforbruge end hvis du med vilje lader være med at tjekke kontoen.

§7: Du skal have en opsparing, svarende til mindst en måneds faste udgifter.

  • Sikkerhed, ro i maven og råd til spontanitet.  I følge §1 bruger du mindre end du tjener. Det giver et overskud. Det overskud er din opsparing.

 

§8: Undtagelser fra §7 er:

  • Hvis du er i gang med at opbygge opsparingen.